Skuffende og forvirrende. Det er, hvad man kan sige om DR’s program, Sundhedsmagasinet, der ellers skulle oplyse om lavt stofskifte.  ”Det er en ommer, Peter Geisling, siger DDHL til den kendte TV-læge.

Både den danske TV-læge og Sundhedsmagasinets udsendelse om lavt stofskifte skuffer

Af Anne-Mette Høj, formand i DDHL
og Pernille Krohn, sygeplejerske, bestyrelsesmedlem i DDHL

 

DDHLs kommentar til Sundhedsmagasinets udsendelse om lavt stofskifte

DR 1´s program ”Sundhedsmagasinet”, som blev sendt d. 14.02.2017, handlede om stofskifte.

Tv-læge og vært, Peter Geisling og Lillian Gjerulf Kretz havde fået mange henvendelser fra mennesker med lavt stofskifte, der opfordrede dem til, at programmet kiggede på nogle af de problemer, man som patient kan opleve. Der er nemlig en stor uenighed om, hvordan lavt stofskifte skal behandles hos de patienter, som stadig har symptomer på trods af standardbehandling.

De to værters udmelding var i starten af programmet, at det ville de kigge på og undersøge nærmere. Men i virkeligheden, var der efter DDHLs mening, ikke et program, man blev meget klogere af. Oven i købet var det vinklet skarpt i retning af, at det ikke er ”god faglighed”, hvis en læge anvender Thyroid til patienter, der ikke trives på standardbehandling.

Professor modsiger sig selv
Kort fortalt var der et indslag med professor, overlæge, dr.med. Laszlo Hegedüs fra Endokrinologisk Odense Universitetshospital og overlæge ph.d., speciallæge i Intern Medicin og Endokrinologi Birthe Nygaard fra Herlev Sygehus.

Oplægget til udsendelsen var, at Peter Geisling ville møde disse to læger, som repræsenterede to forskellige synspunkter mht. kombinationsbehandling.

Professor Laszlo Hegedüs udtaler, at Thyroid ikke har nogen virkning, samtidig siger han, at denne type behandling kan være farlig.

Laszlo Hegedüs mente, at det var bevist, at kombinationsbehandling var uden virkning, og samtidig mente han også, at behandlingen er farlig. Derudover var han overbevist om, at når patienterne oplevede ikke at få det bedre på standard behandling, så skyldtes deres symptomer noget andet end lavt stofskifte.

DDHL, lavt stofskifte

Der er sikkert mange, der havde set frem til at se Sundhedsmagasinet, men som slog sig på panden af skuffelse, efterhånden som programmet skred frem.

Læge Birthe Nygaard siger, at det i sjældne tilfælde giver mening at give T3 medicin.

Programmet fulgte en kvinde med hypothyreose, som var til konsultation hos Birthe Nygaard, fordi hun ønskede at prøve kombinationsbehandling. Hun havde gennem længere tid ikke har haft det godt. Hun havde mange af de kendte symptomer med træthed og hjernetåge, og hun havde desuden haft problemer med at komme sig efter en operation.

Hun fik afslag på at prøve en kombinationsbehandling med T3-medicin af Birthe Nygaard. Grunden var, at kvinden endnu ikke var kommet sig ordentlig over en operation. Ifølge Birthe Nygaard, gjorde dette det svært at vurdere hendes symptomer. Kvinden fik dog mulighed for at komme igen et halvt år senere, når hun var kommet sig mere over operationen.

I DDHL sidder vi tilbage og ønsker, at lægen ville overveje, om kvinden måske ville komme sig bedre over sin operation, hvis hendes stofskifte var bedre reguleret ?

En skændsel at kalde medicin for Grisepiller
I udsendelsen var de også ganske kort inde på, at nogle patienter tager ”Grisepiller”. Ja, dét var ordet, de brugte om det receptpligtige lægemiddel, der hedder, Thyroid. Det er en type medicin, der er blevet brugt til behandling af lavt stofskifte, før Eltroxin kom på markedet.

Ros til Lillian Gjerulf Kretz
I en stor del af udsendelsen så vi Lillian Gjerulf Kretz få testet sit basalstofskifte, - det stofskifte som alle mennesker har, og som handler om hvordan vi omsætter energi i kroppen. Hun fik testet sit hvilestofskifte, og talte med en læge om hvorvidt man kan øge sit stofskifte gennem det man spiser eller ved at træne. Og det kan man jo faktisk godt!
Det har bare ikke noget som helst med at have lavt stofskifte at gøre, og patienter der er syge med hypothyreose kan ikke træne sig til et bedre stofskifte!
Lillian Gjerulf Kretz gjorde sig faktisk umage for at understrege dette flere gange, men man kan undre sig over, hvorfor det her med træning og hvilestofskifte så overhovedet skal fylde så meget i udsendelsen? Det skabte faktisk mere forvirring end klarhed!

TV-lægen Peter Geisling stillede Anders Bech, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM,  et ledende spørgsmål på åben skærm: Er det ”dårlig faglighed” at behandle patienter med ”grisepiller?” Dette spørgsmål svarede DSAM-formanden”ja” til.

Det var ærgerligt at Peter Geisling ukritisk købte påstanden om at Thyroid er farligt og at kolleger der alligevel udskriver denne medicin kun vil please deres patienter og ikke følger god faglig skik. Tænk hvis han i stedet selv havde fulgt en anden god faglig skik, nemlig at være patientens advokat.

I DDHL mener vi, at patienterne skal have en behandling, der virker. Virker den ene type medicin ikke, må lægen afprøve en anden – og naturligvis kan kombinationsbehandling eller Thyroid være en mulighed.

Birthe Nygaard fokuserede meget på, at kombinationsbehandling er farligt, hvis patienten bliver overdoseret. Men standardbehandlingen med T4 er jo også farlig, hvis patienten overbehandles. I øvrigt kan lægen jo holde øje med patienten, og sørge for at der bliver taget regelmæssige blodprøver.

Det kunne være gjort bedre
Hvor ville det have været dejligt, hvis Peter Geisling også have interviewet en læge, der udskriver Thyroid og havde hørt med hvilken begrundelse.

Efterfølgende undskylder DR sig med, at læge Carsten Vagn Hansen, som udskriver Thyroid til patienter, var syg. Men hvor er det sjusk, at research-gruppen bag programmet ikke tog sig tid til at kontakte en anden læge i stedet.

I øvrigt ville det også have været interessant, hvis der havde været en journalistisk vinkel på, hvordan behandling af lavt stofskifte - hypothyreose – foregår i andre lande.  

Hvad Sundhedsmagasinet burde have fokuseret på
Efter at have været ansat i sundhedsvæsenet i mange år og have set den udvikling, der er i forståelsen af sygdomme, deres årsag og behandling, undrer det, at der er så lidt fokus på lavt stofskifte.

I DDHL så vi gerne, at var fokus på og udvikling af behandlingen for lavt stofskifte, som der har været med andre sygdomme. Fx:

  • Diabetes er en af de lidelser, som man er blevet klogere på og stadig har ambitioner om at blive endnu klogere på.
  • Mavesår var i mange år en lidelse, som blev forstået som et resultat af stress, og behandlingen var operation – i dag behandles det med antibiotika, fordi man ved at det skyldes en særlig bakterie.
”Lavt stofskifte” – regnes ikke for så meget
Og kunne vi forresten så ikke begynde at bruge ordet ”hypothyreose” i stedet for ”lavt stofskifte”?

Sproget er nemlig med til at definere, hvad vi tænker. Når vi siger ”lavt stofskifte”, får det andre mennesker til at tænke på det stofskifte, som vi alle har, og som nedsættes, hvis vi kommer i dårlig form og mister muskelmasse.

Man havde samme problematik med en anden hormonsygdom, nemlig diabetes, for år tilbage, hvor man kaldte sygdommen for sukkersyge.

Begge disse populære danske navne for autoimmune sygdomme kan meget let få os allesammen til forkert at tro, at patienter, der rammes af disse, nok ikke skulle have spist så meget sukker, eller nok skulle have holdt sig i bedre form. 

Selv i faglige sammenhænge har sproget magt og kan komme til at definere, hvordan man tænker om behandling.

Lad os bliver klogere på lavt stofskifte

I DDHL mener vi, at det er superærgerligt, at der er så mange spørgsmål, der ikke bliver stillet i en udsendelse, der lover at undersøge de problemer, som patienter med hypothyreose oplever.

Det kunne også være interessant at få fokus på, hvorfor nogle af os ikke får det godt på den anbefalede medicin.

Anerkendes det, at vi måske ikke kan konvertere T4 til T3? Og hvis ja – hvorfor må vi så ikke få taget blodprøver og justere dosis efter det?

Eller hvorfor kan vi ikke konvertere T4 til T3? Mangler vi mikronæringsstoffer, som skal indgå i konverteringsprocessen?

Eller hvorfor kan T3 evt. slet ikke komme ind i cellerne i tilstrækkeligt omfang? Eller … der er masser af spørgsmål at stille.

Tusind tak

En stor tak til Tina Stougaard for at fortælle sin stofskiftehistorie på TV.

Din histore kan i den grad være med til at sætte fokus på den manglende effekt af standardbehandling, som mange andre stofskiftepatienter  også oplever.

Tak fra DDHL.

Hypothyerose skal tages alvorligt
Er vi patienter sarte og nærtagende? Nej, det mener vi faktisk at ikke.

Mange, inklusiv os i DDHL, føler ikke, at de patienter med hypothyreose, som ikke føler sig raske på standardbehandling, bliver taget alvorligt.

Prøv at forestille jer, at man efter insulinets opfindelse havde besluttet sig til, at man nu ikke havde behov for at undersøge og forske mere i diabetes: Nu havde man jo fundet en medicin, der kunne bringe blodsukrene indenfor grænseværdierne. Og hvis patienterne alligevel fik følgesygdomme eller symptomer, var det noget der foregik mellem ørerne og bestemt ikke noget, man ville forholde sig til.

Dét er (heldigvis for mennesker med diabetes) en fuldstændig utænkelig tanke.

Hvor ville det være dejligt, hvis nogen interesserede sig for hypothyreose og ville forske i nogle af alle disse spørgsmål.

Og hvor ville det være dejligt, at der også kom fokus på, at læger naturligvis skal afprøve forskellige typer medicin, før der gives op, og patienten bare må leve videre med sine symptomer – og måske miste job og livskvalitet.

Hypothyreose er en udbredt folkesygdom ligesom diabetes, hjertesygdom og cancer, og fortjener samme opmærksomhed fra forskere, politikere og offentlighed.

Del siden på .... Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn