Generalforsamling april 2016

Så er DDHL blevet klar til at afholde den første generalforsamling.
Den bliver afholdt:
lørdag 30. april fra kl. 13 til 17.30
  • i Frivillighedscentret i Odense, Toldbodgade 5, 5000 Odense C.

Sæt kryds i kalenderen allerede nu, og tilmeld dig her hos formand Anne-Mette Høj: formand.ddhl@gmail.com
Bestyrelsen fremlægger beretning for året, der er gået, og derudover skal vi have valgt bestyrelsesmedlemmer. Så nu har du chancen for at melde dig og være med til at gøre en forskel.
Vi har i sær brug for bestyrelsesmedlemmer, der har kompetencer inden for journalistik, kommunikation og markedsføring.
Der udsendes et nyhedsbrev senere, med mere information om selve generalforsamlingen.

To relevante foredrag

Foredrag med endokrinolog Lars Bo Johansen og advokat Steffen Nielsen til DDHLs generalforsamling i april 2016.
Samme dag har DDHL også glæden af at invitere medlemmerne til to spændende foredrag. Er du ikke allerede medlem af DDHL - så skynd dig at melde dig ind. Det koster kun 100 kr. for et år - og så er der gratis adgang til foredragene. 
 
Vi oplever af mange af vores medlemmer bøvler med kommunen om ydelser, og andre overvejer at søge erstatning for mangelfuld behandling. Det ene foredrag, der afholdes af advokat Steffen Nielsen, gør dig klogere på netop dette område. 
 
Det andet foredrag afholdes af endokrinolog og overlæge Lars Bo Johansen fra Frederikssund Hospital. Han kommer nærmere ind på diagnose og behandling af lavt stofskifte. Se mere her
 
Vel mødt til DDHLs generalforsamling 2016. 

Programmet for generalforsamlingen er:

Kl. 13.00 – 14.00                 
  • Beretning
  • Valg af bestyrelsesmedlemmer
 
Kl. 14.00 – 15.00
Oplæg om behandling af lavt stofskifte af endokrinolog og overlæge dr. med. Lars Bo Johansen
 
Kl. 15.00 – 15.30
Spørgsmål til overlæge Lars Bo Johansen
 
Kl. 15.30 – 16.00
Kaffe, the og kage
 
Kl. 16.00 – 17.00
Oplæg ved advokat(L) Steffen Nielsen Partner Advokater, Ringsted,
der vil give os et indblik i grundbetingelserne for erstatning med særlig fokus på patientskadeerstatning og erstatning for manglende offentlige ydelser.
 
Kl. 17.00 – 17.30 
Spørgsmål til advokat Steffen Nielsen
 
Kl. 17.30
Farvel – vi ses.
Del siden på .... Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn