Info om ddhl

DDHL

Den Danske Hypothyreose Landsforening

Postadresse: Fasanvej 27, 4300 Holbæk

CVR: 35715827
Bankkonto: 5037 1512471
IBAN: DK5650370001512471
Swift / BIC: JYBADKKK

 

Alle kan melde sig ind.

Den Danske Hypothyreose Landsforening er dannet af patienter og pårørende til patienter med lavt stofskifte - Hypothyreose.

Alle kan blive medlem af DDHL - både patienter, pårørende og andre interesserede. Prisen er 100 kr./år.

Meld dig ind her

Hvad arbejder vi for?

Oplysning

Først og fremmest arbejder DDHL for at udbrede kendskabet til og ikke mindst forståelsen for sygdommen Hypothyreose - lavt stofskifte - både blandt læger, politikkere og befolkningen som helhed.

Lavt stofskifte er nemlig, selv om den er en meget almindelig lidelse især blandt kvinder, en meget overset sygdom.

Mange oplever, at omgivelserne har svært ved helt at forstå sygdommen og de symptomer, der følger med. Det skyldes sikkert, at det ikke altid er let at se, at et menneske lider af lavt stofskifte, men også at mange af symptomerne let forveksles med fx almindelige alderdomstegn og usund livsstil.

Bedre diagnosticering

Lavt stofskifte kan som regel konstateres ved hjælp af en simpel blodprøve (TSH over 4), men desværre langt fra altid.

DDHL arbejder specielt for at forbedre diagnosticeringen af de tilfælde, hvor diagnosen ikke kan stilles så let. Vi arbejder for en mere udbredt anerkendelse af:

  • at man kan lide af lavt stofskifte - selv med tal i normalområdet

  • at man som standard skal have målt både TSH, Frit T4, Frit T3 og antiTPO

Individuel behandling

Den gængse behandling for lavt stofskifte sker med Eltroxin eller Euthyrox (T4). DDHL arbejder for, at de patienter, der ikke reagerer tilfredsstillende på denne standardbehandling, skal tilbydes en anden type behandling. Det vil sige, at de får mulighed for at skifte til en kombinationsbehandling, hvor patienten behandles med både T4 og T3 (fx Euthyrox og Liothyronin), eller et såkaldt naturlige stofskiftepræparat, Thyroid eller Amour, der består af frysetørret skjoldbruskkirtel fra grise.

Samtidig arbejder vi for at oplyse læger og andet sundhedspersonale om, at der faktisk findes disse andre typer behandling.

Forskning
Behandlingen af patienter med lavt stofskifte har stort set ikke ændret sig siden 1970'erne, og der foregår meget lidt forskning og udvikling på området. DDHL arbejder for at støtte ny forskning og udvikling af bedre metoder til diagnosticering og behandling af lavt stofskifte.

Du kan læse foreningens vedtægter her.

 

Del siden på .... Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn