Et nyt år !

Vi håber, at I er kommet godt ind i det ny år!

 

Det år, vi allerede har nået at smage lidt på, vil blive vores første hele år som patientforening. Det bliver forhåbentlig et spændende år for patienter med lavt stofskifte. Vi vil i hvert fald gøre vores for at bidrage til og skabe bedre behandlingsmuligheder for patienter med lavt stofskifte. 

 

I den forgangne måned har vi været på konferencen omkring personlig medicin, startet vagttelefonen og søsat projektet omkring netværksgrupper. Og det næste års tid vil vi arbejde videre på fundraising i forhold til forskning, arbejde videre på patientnetværket samt meget mere. Vi er derfor glade for jeres støtte, da det hjælper os til at kunne skabe opmærksomhed omkring lavt stofskifte og bidrage til mere kvalificeret forskning indenfor dette område.

 

Med ønsket om et fremragende 2015!

Bestyrelsen i DDHL

ddhl den danske hypothyreose landsforening